HTML tutorial Hjorteleg

En klassisk leg om naturens kredsløb.

5-8. klasse kan bruge den til matematik. Der skal minimum være 15 deltagere for at den kan blive god.

I skal bruge:

  • 2 stk. tov
  • Kegler
  • papir og blyant.

Hjortene skal have deres livsbetingelser opfyldt for at overleve vinteren.

Del børnene op så der er 1/3 hjorte og 2/3 livsbetingelser.

Nu skal livsbetingelserne hver især vælge (inde i hovedet) hvilken livsbetingelse de vil være. Dette skal de efterfølgende vise.

De kan vælge følgende og vise det.

  • Mad (Hånd på mave)
  • Ly (Hænder i trekant over hovedet/Som et telt)
  • Drikke (Hænder som om man holder på en drikkeflaske.

Hjortene skal også hver især have valgt en livsbetingelse de vil jagte.

Hjorte og livsbetingelser står på en række overfor hinanden (Ca. 1,5 m. afstand). 50 meter bag livsbetingelserne sættes nogle kegler. Her er helle hvis man når bagved.

Der er 1 der styrer slagets gang. På kommandoen “Vis hvad i er” skal alle nu vise den ting de har valgt. 2 sekunder efter kommer kommandoen “Løb” – Nu skal hjortene fange de livsbetingelser de havde valgt (Dem der havde den samme som dem selv)

Dem der blev fanget bliver til hjorte.

Var man hjort og fangede 0, så dør man og bliver til livsbetingelse

Var man livsbetingelse og ikke blev fanget, er man livsbetingelse igen.

Man kører en masse runder og indsætter resultaterne i et skema – Evt. en graf… Så kan man se og snakke om hvad der sker når der er mange hjorte og ikke så mange livsbetingelser og hvad der sker når der er mange livsbetingelser og næsten ingen hjorte 🙂

Tag en snak om balancen i naturen.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *