HTML tutorial Kram et træ – Sanseleg

Denne leg er en ægte sanseleg hvor børnene samtidigt skal kunne stole på hinanden.

Den er god fra 5-7 års alderen. Find et skovstykke med forskellige slags træer i forskellige størrelser.

Børnene skal nu være sammen 2 og 2.

Den ene har bind for øjnene og den anden skal føre vedkommende rundt. Drej rundt og retnings-forvir den der har bind for øjnene.

Nu finder man et træ og stopper ca. ½ meter foran, så man undgå at børnene støder hovedet ind i træet (Det er sket før, så det er meget vigtigt at påpege at den der kan se har ansvaret for at man ikke banker hovedet ind i noget).

Barnet skal mærke på træet, på barken, grene mv. efter særlige kendetegn der gør at de vil kunne huske det.

Nu føres barnet videre og rundt så man rigtig bliver forvirret. Barnet må nu tage bindet af og skal bruge følesansen til at finde det træ som det havde fundet i første omgang.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *